fredag den 21. august 2015

Rønnebæksholm - en seværdig køkkenhave

lilla enkeblomst

Ikke langt fra Næstved ligger herregården Rønnebæksholm. En gammel herregård med rødder i middelalderen og en gang bolig for Grundtvig. I dag et udstillingssted for moderne kunst og samtidskunst omgivet af park og herregårdshave. En herregårdshave som helt i stedets ånd er anlagt som en potager. Her står grøntsager og blomster side om side i nøje udvalgte farver og udgør en 6000 m2 stor seværdig køkkenhave.


solsikker
Solsikker er både dekorative og spiselige. 
Jo flere solsikker, jo flere solsikkekerner.

stolte kavalerer
Stolte kavalerer står og vejer i vinden.

grønkål og tagetes
Tagetes hjælper med at holde kålen fri for kålfluer og jordlopper


mørkelilla bønner
Bønner så mørkelilla at de næsten er sorte.

orange og gule frøkenhat
Frøkenhat tiltrækker sommerfugle og bidrager til havens mangfoldighed.

bladbede
Bladbede er en smuk grøntsag, hvor både blade og stilk kan spises.

vild gulerod
Vild gulerod har også fået en plads i haven.

Billederne i dette indlæg er fra sidste år, så haven ser helt sikkert anderledes ud i år. Du kan jo eventuelt selv smutte forbi og se efter. Herregårdshaven er åben alle dage fra solopgang til solnedgang. Tager du afsted i morgen, lørdag d.22. august, er der havemarked i parken fra 10-14. Arrangeret af Haveselskabet. I år med særligt fokus på floks.


7 kommentarer:

  1. Der er så fint! Jeg var der selv sidste år :-)

    SvarSlet
  2. Det ser smukt ud, jeg elsker når en køkkenhave er flot og frodig og et mix af grøntsager og sommerblomster:) Jeg besøgte Rønnebæksholm til plantemarked i foråret 2013, hvor køkkenhaven var nysået og uden mange spirer endnu. Nu det er bare fedt at se og jeg kan varmt anbefale at tage til plantemarked for der er gode priser:-)

    SvarSlet
  3. Det kunne da være at man skulle slå en smut forbi, det er efterhånden flere år siden at jeg sidst var dernede - tak for tippet

    SvarSlet
  4. Den står også på min besøgsliste, når det lige kan passes ind. Jeg må indrømme, at dine billeder få mig til at fremskynde den dag til meget snart ;-)

    Hilsen Ina

    SvarSlet
  5. Skønne billeder, jeg kan slet ikke forestille mig en køkkenhave uden blomster mellem alt det grønne, det går bare haven meget mere berigende at der også kan høstes blomster både til mad og til buketter.

    SvarSlet
  6. Vi var der for et par år siden. En enorm have. Fine billeder du har taget. Det er som at være der igen.

    SvarSlet
  7. Smuk egn forøvrigt det da et besøg værd.

    SvarSlet

Det glæder mig meget, at du har lyst til at lægge en kommentar. Tak for det :-)