søndag den 4. januar 2015

Tilbageblik og nye planer går hånd i hånd


14 dejlige feriedage på landet er slut. To uger med plads til hovedet, som Kristian Ditlev Jensen siger om provinsen i fredagens Kristelig Dagblad. Mange tanker er vendt og drejet. Tilbageblik og nye planer rystet sammen. For det er jo nu engang umuligt at lægge nye planer, hvis ikke erfaringen spiller med. En stor del af mine tanker har selvfølgelig været om haven, og  rigtig mange om bloggen. De to ting hænger tæt sammen. Herunder får du et indblik i, hvad sådan nogle tanker fører med sig ind i fremtiden.


I 2015 fejrer En landliggers dagbog 5 års fødselsdag. Lidt af en milepæl, som kalder på at ryste posen. Derfor er årets status tilegnet bloggen. Jeg har kigget statistikken for 2014 igennem, og set på de mest læste indlæg. De mest læste har jeg delt op i kategorier - lidt systematiker er man vel altid.... , og dem kommer du til at høre meget mere om de næste ugers tid. Og, i fremtiden. For som jeg skrev i marts under overskriften  "Hvad vil du læse om" , så er det meget sjovere at skrive om noget, du vil læse om. Indlægget ligger i øvrigt nr.9 på listen over de mest læste indlæg i 2014, og læser du bloggen kronologisk, finder du det lige under dette indlæg. Ellers følg linket, hvis du vil læse det. Kommentarfeltet er åbent, og du er stadig velkommen til at fortælle mig, hvad du vil læse om.


2 kommentarer:

  1. Og godt nytår, Birgitte - det er dejligt at få rystet posen og klarer hovedet i en lang ferie.
    Jeg ser hvor flittig du har været med lødige og lærerige indlæg i dag! Jeg holder egentlig af at læse alle dine typer indlæg, så jeg hænger på:-)
    Snart fem år på bloggen har også fået tankerne om nye tiltag igang hos mig, men jeg tør ikke love at der sker store ændringer selvom jeg kunne have lyst til det, nu må vi se.

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt nytår til dig, Lisbeth. Ændringer kræver jo ofte lidt tid, så det kan jeg godt forstå. Jeg glæder mig hver søndag til et nyt indlæg fra dig :-). At opdatere gamle indlæg er også en måde at ryste posen på :-)

      Slet

Det glæder mig meget, at du har lyst til at lægge en kommentar. Tak for det :-)