mandag den 24. marts 2014

Primula i haven


Det pibler, spirer og springer ud overalt i haven i denne tid. Et forår hvor det går rigtigt stærkt.
En af de tidlige blomster som aldrig svigter er primula. Vores stammer fra min mors have. Her stod de da mine forældre flyttede ind. Højst sandsynligt plantet af den tidligere ejer efter at have pyntet stuerne. En nem og praktisk metode til at få flere primula i haven.


For mig virker den metode dog bedst, hvis jeg bruger primula fra forårskrukkerne. Køber jeg primula i februar når de ofte at visne inden det bliver plantetid. Sikken tørst. Udenfor går det godt fordi luftfugtigheden hjælper til. Inden for kræver det grønnere urtepottefingre end jeg kan præstere.


Vores primula tilhører gruppen af europæiske primulaer. Indenfor denne gruppe eksisterer et utal af forskellige arter som alle har forskellige kendetegn. Blandt de mest kendte er haveaurikler og kugleprimula.

Primula har det bedst med fugtig jord i halvskygge i vækstsæsonen. Om vinteren må den dog ikke stå alt for vådt. For de fleste primulaer er en sur jord optimal. Men det har nu ikke forhindret mig i at plante vores i et almindeligt bed. Det er altid godt at give jorden en årlig topdressing. Den kan du lave selv ved at lave en almindelig kompost blandet op med barkflis fra nåletræer samt nåle, kogler og blade for at give komposten den rette surhedsgrad. En blanding du kan bruge i alle surbundsbede for at minimere brugen af spagnum.

Har du erfaringer med primula i haven ? Gode eller dårlige. Del gerne i kommentarfeltet.

20 kommentarer:

  1. Hvor er den dog yndig! Den ser meget lille ud i blomsten!?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den har en meget lille blomst. Om det er fordi den ikke trives optimalt eller det er arten ved jeg faktisk ikke.

      Slet
  2. Skøn farve - din primula har :-)
    Her i haven er de gule de første der dukker op. Ikke helt så eksotiske som din fine lilla.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den forrige ejer var meget konsekvent i sit farvevalg. Kun lilla. Hvis de er samlet over mange år, så må det siges at være endnu mere konsekvent for der er mange. Både hos mig og min mor :-). Længere nede i haven står de gule og sorte. Hvis de altså kommer op i år :-)

      Slet
  3. Så smuk. Her i haven tror jeg de har nydt den milde vinter, jeg synes de er endnu smukkere i år. Måske glemmer jeg det blot fra år til år :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige meget hvad, så er det glæden der tæller :-)

      Slet
  4. Yndig lys lilla farve :-)
    Jeg har ikke så mange her i haven, da jeg kun tog små totter med fra min gamle have. Jeg synes, de har lidt svært ved at komme ordentlig i gang her, selvom de står i mit skovbed.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvem ved, måske skal de bare have tid til at vænne sig til det nye sted :-)

      Slet
  5. Jeg plantede nogle primulaer ud i sensommeren, som jeg købte på plantemarked og var noget skuffet over, at der ingen var i år. Men i dag opdagede jeg sørme at to af de fire var på vej op. Det tager åbenbart lang tid, men der ER grønne blade!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg tror de lige skal vænne sig til deres nye hjem. Jeg kan egentlig ikke rigtig huske, hvordan det var med mine, men mon ikke det har været det samme.

      Slet
  6. Hej Birgitte.Sikke en yndighed du disker op med i dag.Jeg synes at primula trives godt i min have.........både i min lerjord,og i mine surbundsbede.Har faktisk lige vist en lille collage i mit nye indlæg.Mine hvide har blomstret de sidste tre måneder...........det er da utroligt.
    Har 5-6 stk der skal plantes ud inden det er for sent.God aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er lidt sjovt at dine har blomstret de sidste 3 måneder. Mine plejer nemlig også at være tidlige på den, men lige i år blomstrer de først nu. De andre år har de måske haft godt af snedækket, men det kan jo ikke være tilfældet med dine. Haven er et forunderligt sted.

      Slet
  7. En dejlig primula du viser her! De tidligt indkøbte plejer heller ikke at overleve her, i år havde jeg efter blomstring sat dem i drivhus, men nej de duede ikke alligevel. Dem jeg har i haven gror fint og breder sig flittigt, og vores jord er meget sandet, så min erfaring siger de er lette og hårdføre. Må ud og tage et par billeder i dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Potteplanter er noget andet end have. Meget sværere at holde liv i :-)

      Slet
  8. Primula er en meget taknemlig plante. Jeg har flyttet mine et utal af gange, fordi der hele tiden sker noget nyt lige der hvor primulaen bor. Der er absolut ikke taget hensyn til surhedsgraden i jorden, de vokser lystigt videre uanset hvor jeg placerer dem. Nu er jeg så småt ved at udvide sortimentet, så jeg får lidt flere farver, og kugleprimulaer skal jeg også ha lidt flere af. De eneste jeg ikke er så pjattet med er auriklerne med de sjove farver og kanter, de passe bare ikke ind hos mig. Dine lyseblå primula er til gengæld rigtig fine... 😄😄

    SvarSlet
  9. Ja, det er også mit indtryk at de klarer sig fint selvom de ikke står i sur jord. Sådan er det jo med mange planter. Der er optimale betingelser, men planter man dem et andet sted går det som regel også godt. Jeg kan varmt anbefale kugleprimula. Jeg har selv et par stykker og er så glad for dem.

    SvarSlet
  10. Hvor er den sød i den lyselilla farve:) Og et hyggeligt minde fra din mors have. Jeg har også svært ved at holde liv i primula inde i stuen og derfor køber jeg dem aldrig. De lysegule jeg har stammer også fra en enkelt potte som belv plantet ud og sidenhen delt i en uendelighed - det er genialt.
    Jeg har også et par kugleprimula som jeg er ret glad for.

    SvarSlet
  11. Tænk sig, at en enkelt plante kan blive til mange, mange flere henover årene. Det er bestemt genialt. Mine står helt klart over for en deling. For jeg vil have mange, mange flere :-).

    SvarSlet
  12. Den lille primula er vel nok sød - og så er det dejligt at der følger en lille historie med. Jeg har endelig fået anskaffet mig en lilla pude primula - af den slags som groede i min barndomshave (tror jeg nok), og den bringer dejlige minder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg holder meget af planter med historie. Meget nemmere at huske end plantenavne :-). Jeg måtte lige google pudeprimula. Sikken fin størrelse. Og, når den så oven i købet bringer minder med sig, så er det da en rigtig plus plante.

      Slet

Det glæder mig meget, at du har lyst til at lægge en kommentar. Tak for det :-)