onsdag den 4. december 2013

Skriver du julekort?


Jeg bruger sociale medier og sms i stor stil. Og, synes det er en fantastisk måde at holde kontakten på. Men der er et sted, hvor jeg trækker en grænse. Det er ved julekortene. Julekort skal være håndskrevne og komme med posten.

Jeg går ikke så meget op i om jeg fik et sidste år. Nogen er faste og sender også til mig. Nogen får et hvis jeg har overskud. Også selvom de ikke skrev til mig sidste år. Nogen kort er lange. Nogen er korte.

Nogen år køber jeg kort. Andre år har jeg tid til at lave dem selv. Som i år. Det vender jeg tilbage til en anden dag. Men de er alle håndskrevne og kommer med posten.

Skriver du også julekort?

8 kommentarer:

  1. Hej. Ja, jeg skriver også julekort i hånden. Jeg synes, det er så hyggeligt og skriver rigtig mange, selvom jeg ikke selv får så mange. Der er mange, der sender på mail og sms, men der er altså ikke den samme hygge over det, hvis du spørger mig!

    SvarSlet
  2. Ja, jeg skriver julekort. Har en veninde i Schweiz, der kun taler tysk og en kusine i Berlin. De skal helt bestemt have en julehilsen. Også nogle venner og veninder her i DK får en julehilsen. Jeg plejer at sætte juleoratoriet på afspilleren og et glas rødvin på skrivebordet, og så går det som en leg :-) Og der er altså noget hyggeligt ved et håndskrevet kort.

    SvarSlet
  3. Det prikker til min dårlige samvittighed, for jeg ville ønske at jeg gjorde. Jeg gør det også nogen gange, for det er så hyggeligt med rigtig post, men ofte flyver december af sted før jeg får set mig om.

    SvarSlet
  4. Ja da det gør jeg ihvertfald. Ligesom jeg også køber julemærker og støtter det gode formål. De to ting er forbundet hos mig. Jeg sender en del kort, for det er sådan en hyggelig måde, at tænke på dem man ikke ser så meget i hverdagen.

    SvarSlet
  5. Jep - kun få år det er glippet. Er så hyggeligt at sende juletanker rundt og især den ældre generation bliver så herligt glade for en poststemplet hilsen. Dejlig måde at fortælle, at man tænker på hinanden...også på dem man måske ikke lige får ringet til ofte...

    Hyggelig dag fra Katinka

    SvarSlet
  6. også her... jeg skriver også julekort, men desværre blev det ikke til noget sidste år pga. familien lå på skift med opkast hele december måned ;(

    men jeg har allerede sendt de første ;)

    SvarSlet
  7. jamen, det kan da ikke blive jul hvis der ikke er skrevet julekort - jeg får nok ikke så mange selv - som jeg sender - men det gør ikke noget, vi har jo ikke allesammen så god tid. Mine er købt - i mandags - i London - oh, det var svært at bestemme sig :)

    SvarSlet

Det glæder mig meget, at du har lyst til at lægge en kommentar. Tak for det :-)