søndag den 20. oktober 2013

Man sover godt på Hjarbæk Bed and Breakfast

.......Især efter et besøg i Butik Remme, som er en del af Hjarbæk Bed and Breakfast.


"Var dig for fristelserne" var Frk.Solhats advarsel til mig. Således forberedt satte jeg kufferten fra mig i værelset og gik straks på opdagelse i det gamle bådhus. Bare sådan for at orientere mig i haveafdelingen inden aftensmaden. Da jeg 1/2 time senere kørte dankortet gennem terminalen kom jeg pludselig til at tænke på Frk. Solhats ord igen. Meget lidt havde de hjulpet. Fristelserne var alt for store.



Butik Remme rummer en perlerække af "nødvendigheder" til haven i en stil som passer godt ind sammen med genbrug. Blandingen af nye og brugte ting balancerer lige i øjet. Det hele er meget smagfuldt sat op og det er lige der fristelserne bliver for store. For hvem kan modstå det? Ja, jeg kan ikke. Hvad jeg købte viser jeg senere i dag. (Indlægget finder du HER)


Tilbage til Bed and Breakfast delen så sov vi godt og roligt i pigekammeret, som også rummer en kontordel, hvor man kan sidde og arbejde med sin computer. Byen Hjarbæk er et gammel hyggeligt fiskerleje med mange gode gåture. Den første morgen gik jeg mig en tur i byen. Inden vi satte os til det veldækkede morgenbord. Her fik vi os en god snak med Hannah og Arne som ejer Hjarbæk Bed and Breakfast samt Butik Remme. Næste morgen sov jeg længe. Sådan en Jyllandstur kræver en god nats søvn.

Hjarbæk Bed and Breakfast + Butik Remme ligger på Hjarbækvej 8, Hjarbæk, 8831 Løgstrup (- og det udtales altså "Løvstrup", hvis du vil falde i med de lokale). Deres hjemmeside med webshop finder du HER.

Hos Frk. Solhat kan du læse mere om Butik Remme og se mange flere fotos. Det gør du HER. Tak for anbefalingen - og advarslen - Dorthe. Og, tusind tak for nogle skønne, skønne selskabelige timer i din dejlige og inspirerende have.

Indlægget er nr. 3 ud af 3 om vores Jyllandstur. Introen finder du HER og nr.2 om Tingfinderiet - et inspirerende sted med genbrug - finder du HER

5 kommentarer:

  1. Sikke en herlig shop for haveelskere. Jeg kan godt forstå, du blev fristet!

    SvarSlet
  2. Der bliver jeg da nød til at tage forbi en dag - det er noteret.
    Tak for tippet og et dejligt indlæg.
    God søndag.
    Have hilsen
    Anita

    SvarSlet
  3. Hej
    Det var ett trevligt ställe som jag skall lägga på minnet.
    Allt gott
    Annika

    SvarSlet
  4. *SMILER* - ser/læser du kommer rigtig godt efter det jyske ;0)

    SvarSlet
  5. Helt sikkert en dejlig oplevelse rigere efter besøget i Hjarbæk. Jeg husker udmærket Frøken Solhats fortællinger og billeder derfra - man får bestemt lyst til selv at prøve stedet.

    SvarSlet

Det glæder mig meget, at du har lyst til at lægge en kommentar. Tak for det :-)