søndag den 6. oktober 2013

Lav en nem efterårskrans

Jeg praler på ingen måde over at være den store kransemager. Den ro og tålmodighed der skal til for at binde en krans, ejer jeg ganske enkelt ikke. Men det lykkedes mig en forårsdag for et par år siden at lave et par kranse af birkekvas. De er både kønne som de er og piftet op efter sæsonen. Så her kommer et par nemme efterårskranse, som jeg lavede igår. Det tog nøjagtig så kort tid, som jeg har tålmodighed og ro til.


- Hvis du vil binde en krans af birkekvas skal du nok vente til foråret. Når efterårs- og vinterstorme har blæst kvaset fra birken ned, men du kan stort set bruge en hvilken som helst krans til disse efterårskranse. Også præfabrikerede af den slags du køber hos blomsterhandleren, i supermarkedet eller hvor du nu støder på en.

Den mindste har et lidt skødesløst udtryk, som passer godt til det øvrige den indgår sammen med. Det kan du se HER. Bærene har jeg plukket fra vores ildtorn - og jeg stak mig kun en gang..... Til at samle bærene i en lille buket har jeg brugt bast. Langt nok til også at binde buketten omkring kransen. Fire store buketter og fire små.


Til den store brugte jeg smågrene med en række bær på langs og et bart stykke gren forneden - se foto herunder. På den måde kunne jeg let stikke den nederste del af grenen ind kransen og den ståltråd som holder den sammen. Bruger du en krans som ikke er bundet på den måde, snor du bare bindetråd rundt om kransen, så du har noget at fæstne grenen i. Hurtigt og nemt.


Vidste du iøvrigt, at fuglene elsker ildtornens bær? En rigtig god grund til at have denne vildt og uregerligt voksende busk i haven. - For dig som ikke kender den, kan jeg fortælle, at den stritter lidt til at alle sider, hvis den vokser naturligt. Men man kan jo altid tæmme naturen, hvis man vil. - Samtidig lader rådyrene den være i fred. Også et plus her i haven.

3 kommentarer:

  1. Åh hvor ser de bare skønne ud sødeste Birgitte - og sikke de lyser op de lækre røde bær - kan godt forstå fuglene higer efter dem :0) Har for lidt siden set din kommentar hos mig - og lagt min mail adresse på - du ved du er velkommen hvis I får tid - og så har jeg jo lidt stående til dig ;0)

    Knus Dorthe

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  2. jeg synes nu det ser ud som om du er ret ferm til det der, Birgitte :-)
    De er super fine!

    SvarSlet
  3. Skønne kranse med farve-smæk. Uha, nu er det endnu mere svært at modstå trangen til at binde lidt røde have-vitaminer på kranse nu;0) Meget langt til weekenden nu:0)

    Skøn skøn dag fra Katinka

    SvarSlet

Det glæder mig meget, at du har lyst til at lægge en kommentar. Tak for det :-)