lørdag den 8. december 2012

Tre hurtige juledekorationer

Inspireret af Katinka kommer her tre nemme juledekorationer til ude og inde. Måske elsker du som jeg, at lave det meste selv, men mangler lige nogle ekstra timer i døgnet for at nå det. Disse tre lavede jeg hurtigere end lynet og helt uden hjælp af en længere dag end normalt.



En gammel kurv fyldt med rester af hessian, gran og æbler. Bagerst en klasiker. Et stykke hessian omkring en krukke. Bundet med havesnor og selvfølgelig pyntet med en kogle. Faste læsere ved, at jeg ELSKER kogler.


Det her er nok den hurtigste dørdekoration jeg nogensinde har lavet til jul. Et gammel stråhjerte jeg har arvet efter min mormor, lidt kristtjørn fra haven og - selvfølgelig - en kogle i et grønt bånd. 


Appelsiner med nelliker hører julen til, men der er jo ingen der siger, at appelsinerne skal fyldes med nelliker og hænge på en snor. Havesnoren kom i brug igen og blev viklet om appelsinen, to rækker nelliker hele vejen rundt og til sidst en sløjfe i toppen i forskellige bånd. Man kan selvfølgelig skifte havesnoren ud med bånd, men jeg havde kun korte stumper i gemmerne. Og, nu tænker I nok: Ingen kogler!, meeeeeen sådan går det ikke her i huset.


Og, juletræet? Det skal bare samles og hænges op.

PS: Der er i øvrigt masser af juleinspiration hos Isa og mulighed for at dele dine egne gode ideer med andre. Hvis du ikke allerede har været forbi......og Katinka har lagt op til en føljeton. Du kan læse del 1 HER.

6 kommentarer:

  1. Ja men det ser da fint ud, og så er det rart at vide, at det er hurtigt lavet :)

    SvarSlet
  2. Spånkurve og kogler, så taler vi samme sprog ;-)
    Appelsiner med nelliker i mange varianter er også et must hos mig. Men endnu er jeg ikke kommet så langt.

    SvarSlet
  3. Så smukt altså Birgitte - og kogler er desværre en mangelvare her i år - har ikke nået at samle nogen - men måske jeg stadig kan finde et par lærke grene i nabolaget ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  4. Ih flere skønne hurtige idéer (og ja jeg samler til julekurv så endnu et indlæg kan skrives inden længe) - hessian er vidunderligt (når det ikke sidder på vægge!), men det har jeg desværre ikke i mine gemmen pt...

    Fine, søde og lidt naive (på en sød, barnlig måde - ja det ER et kompliment altså!) dekorationer med appelsinerne og halmhjertet - kan så godt lide når tingene har en ægthed i sig - og det rammer du fornemt:0).

    Kogler har jeg ikke i år - desværre - og med 20 cm sne er der heller ikke udsigt til at finde dem i skovbunden...elsker ellers især lærkekogler på grene!

    Mange hilsner med sne i lange baner fra
    Katinka

    SvarSlet
  5. Skønt med nogle hurtige og gode ideer, der til med ser super flotte ud.

    Tak fra Linda

    SvarSlet

Det glæder mig meget, at du har lyst til at lægge en kommentar. Tak for det :-)