mandag den 5. januar 2015

Hvem der bare sov vintersøvn

Keqs young european hedgehog1
Fotos fra Wikimedia Commons - klik på billederne for credits

I mit næste liv vil jeg være pindsvin. Tænk sig at være sådan en sød lille fætter og sove hele vinteren væk. Og resten af året bare rulle sig sammen, når verden bliver for truende. Pindsvin er dejlige at have i haven og det er forholdsvis enkelt at få pindsvin til at slå sig ned. Læs med herunder, og få nogle gode tips.
Vand og gode boligforhold er alt det der skal til.

VAND
Vi har et par gange været heldige at se pindsvin i haven. Det vil vi meget gerne blive ved med, så når de vågner sidst i april/først i maj, så vil jeg sørge for, at der er masser af vand til dem. De er nemlig meget tørstige efter den lange vintersøvn. Måske vil jeg også drysse lidt kattetørfoder til dem. Bare lidt at komme i gang på, for vi har masser af bænkebiddere, snegle og regnorme de kan guffe i sig, lige så snart de finder dem. Jeg vil gennem foråret og sommeren sørge for at have et vådområde i haven, som holder bestanden vedlige. De er nemlig pindsvinets yndlingsretter. Samtidig er det godt for sommerfuglene og andre insekter, som på den måde kan finde den vædske de også har brug for.

I følge Pindsvinevennerne er tørst en af årsagerne til at pindsvinet kommer ud for ulykker. Manglende vand gør nemlig pindsvinet konfus og dermed et let bytte.


Orizo5

BOLIG
Jeg vil også gøre lidt mere for, at der er gode redeforhold i haven. Det sidste pindsvin, vi så. havde lagt sig godt til rette under græsslåmaskinen i skuret. Ikke ligefrem det bedste sted. Om der er flyttet et ind i den improvisoriske kvasbunke jeg derefter lavede, ved jeg af gode grunde ikke. Det er ikke godt at forstyrre pindsvinets vintersøvn. Generelt er det nok med lidt grenbunker, blade og en løs kompostbunke. Ekstra godt er det at lægge en palle på blød jord og dække med kvas, men Pindsvinevennerne har også en anvisning på et lidt mere omfattende redebyggeri


Som med så meget andet kan man enten gøre det enkelt og nemt eller man kan give den gas. Alt efter temperament. Pindsvinet skal nok flytte ind.

Dette er et opdateret indlæg fra februar 2012.


9 kommentarer:

  1. Hej Birgitte - ja sådan en fætter gad jeg også godt have i haven. Har forsøgt med kvasbunke under en rhododendron og der er altid masser af blade i mine bede om vinteren. Men en dag hvem ved? Så kommer -gerne fru pindsvin og flytter ind i min have, og hjælper mig med snegle også dem uden hus og andet godt jeg ikke skal bruge. Jeg har altid vand i haven - lige nu - , dog frosset. Men det er nogle søde billeder af pindsoen du viser!

    SvarSlet
  2. Hej..Ja de er altså søde, de pindsvin..Men at sove så lang tid, nej så hellere være en kat, som dog kun sover 20 timer i døgnet ;) står op og spiser, går lidt ud, og så ind i seng igen, det må være mageligt :) God torsdag Kh Camilla

    SvarSlet
  3. De er altså også bare søde!
    Vi har selv pindsvin hos os. Utroligt nok skal der mere end et kat til at skræmme dem væk.
    Sidste år oplevede min mand en parringsdans, mellem to pindsvin ude i vores forhave.
    Samme sted, gik de i ring om hinanden i over en time.

    Vi har et terassedæk, der ikke er blevet lukket af forneden og det har altid været planen at det skulle lukkes af. Jeg har ikke gjort det, da jeg har en anelse om at de derunder, måske sover deres vintersøvn.

    -karina

    SvarSlet
  4. De er så nuser-søde de små pindsvin, så hvis det er, så siger du bare til, så kan du som pindsvin bo hos mig :-D
    Vi havde vores første herboende pindgris i sommers. Den boede, eller forhåbentlig bor under kaninslottet. Den fik en lille skål med vand hver dag, når jeg alligevel var nede og give kaninerne.
    Frostie accepterede den efterhånden, men hun er jo også vant til at jeg har andre 'mærkelige' dyr boende i haven :-)

    SvarSlet
  5. Det må være lykken at gå i hi om vinteren. Sove sig fra mørket, kulden, forkølelser, toge uden varme, influenza...

    Pindsvin skulle også være gode til at guffe dræbersnegle i sig, så det er også en grund til at gøre det godt for dem ;-)

    SvarSlet
  6. Hej!

    Tackar för din länk i länksamlingen :-) Jättebra tips! Det är verkligen viktigt att vi värnar om alla små och stora djur i vår trädgård och gör vad vi kan för att underlätta för dem.

    Och så hittade jag ju hit till dina fina blogg :-) Jag är inte jättebra på danska men jag får väl träna ;-)

    Ha det gott!
    Annika

    SvarSlet
  7. De er så søde, pindsvin. Vi har en stor grund med lidt skov, hvor de kan gemme sig. Men det gør også, at vi næsten aldrig ser dem. Desværre. Sidste sommer stødte vi på et enkelt, som boede under en stak tagplader.
    Jeg har overvejet at opsætte en hule et sted i haven, men tror ikke meget på at de vil bruge den.
    Håber din pc snart bliver klar. Måske du så skulle have lyst til at kigge forbi min nyligt startede blog: http://landlivaaretrundt.blogspot.com/ ?

    SvarSlet
  8. Hej Birgitte
    Gå ind på Haverummet, jeg har en besked til dig:-)

    Knus

    Karina

    SvarSlet
  9. Jeg kunne ikke forestille mig at sove hele vinteren, men bare sove godt om natten.
    Jeg vil gerne have pindsvin i haven, men har aldrig set et eneste i området - jeg har ellers altid haft masser af kvas i hjørnerne, måske bor de slet ikke i Bagsværd?

    SvarSlet

Det glæder mig meget, at du har lyst til at lægge en kommentar. Tak for det :-)