Se bare dette foto fra min farmor og farfars gård. Et lille stykke græsplæne med enkelte bede foran stuehuset. Og så det store areal til venstre for, som var køkkenhaven. Helt nede for enden stod bistaderne. Dagen var fyldt med spænding, når biavleren kom forbi i sit udstyr og kiggede til bierne. Måske fordi jeg altid fik streng besked på at holde mig på afstand.
Selvom jeg er født i 1965, så var blomster stadig ikke noget man "spildte" haveareal på. Ikke sådan, at der slet ikke var blomster, men de var nøje udvalgte. Studenternelliker er for eksempel uløseligt forbundet med min farmor. Og, det er kvinderne som jeg husker i haven, selvom måske både min farfar og morfar har hjulpet til. Til gengæld var haven hos min forældre helt og holdent min mors.
Selvom jeg helt sikkert tilbragte mest tid hos min mormor og morfar er min barndomshave min farmor og farfars. Min mormor og morfar boede lige ned ad vejen og det var lige så naturligt at være hos dem, som hjemme. Til gengæld kom jeg på sommerferie hos min farmor og farfar. Når jeg tænker tilbage er det ren Morten Korch idyl og ja, solen skinnede altid!
Det eneste haverelaterede foto jeg kan finde af mig selv som lille er dette. Da er jeg 15 måneder gammel. Interessen for at vande krukker holdt ikke ved, men det gjorde aspargsene, blommerne og køkkenhaven. Og, drømmen om landbohaven. Men alt det kom først senere og der var mange år, hvor jeg havde meget andet i hovedet.
Køkkenhaverne skrumpede ind i familien og blomsterne fyldte mere og mere på den obligatoriske havevandring, når familien var samlet. Jeg begyndte også selv at opsøge haver, da jeg var i slutningen af tyverne. Alhambra slog benene væk under mig i Granada og på en ferie i London tog jeg ud til Kew Garden og drømte mig væk.
Der er ingen tvivl om, at al den kærlighed og interesse både min mormor, farmor og mor lagde i haven inddirekte smittede af på mig. Og, selv om jeg ikke har klare erindringer om at gå sammen med dem i haven, så har deres glæde ved havearbejde, sat sig og lige så stille og roligt udviklet sig til min egen.


10 kommentarer:
Sjovt at læse. Jeg følte næsten, at jeg selv havde skrevet det meste af det.
Når jeg lige nu kigger på mine unger på 17 og 18, har de meget lidt interesse for alt, hvad der gror i haven. Og tro endelig ikke, at jeg ikke har forsøgt. Men når man spørger dem, så skal de helt klart have en have engang begge 2 :)
Nååårh, vor er du bare kær med den vandkande :-)
Og sjovt at høre lidt om, hvor interessen kommer fra.
Det var en dejlig historie Birgitte. Kan godt forstå, du var mere smittet af din farmor & farfars have, da den ikke var dagligdag, men forbundet med ferie. Ja det bringer minder frem også hos mig. En sød historie og et skønt billede, du har fundet frem.
...hvor er det sjovt at træde tilbage i barndomensfodspor Ina. Det lyder som et rent køkkenhave paradis du trådte din barndomssko i. Tak for turen....og hvor var og er du sød ;0)
Knus Dorthe
Tak for en god historie om din barndomshave/haver. Pludselig kunne jeg smage og lugte Reine Claude blommerne, uhm sådan et træ vil jeg gerne have :o)
Klart det har været mere spændende hos farmor og farfar, så var du jo på ferie og så i rigtig Morten Korch idyl :o)
Det ser ut att ha varit en helt fantastisk köksträdgård där hos farmor och farfar, ljuva barndomsminnen ! Mormor och farmor har nog spelat en stor roll för mitt intresse också. Åh så söt bild på dig med vattenkannan :-))
Ha en skön kväll. Om du ser på svensk TV så är det Österlenska trädgårdar på TV2 kl 20 ikväll ;-)
Go afton !
Lisa/Lisas trädgård
Dejlige minder
Hvor ser du sød med vandkanden i hånden.
Ligeså sød må du have været med blommesaft i hele femøren:-)
-karina
Nåååeeee... hvor er du sød!! c",)
Sjovt med de der luftfotos af de gamle gårde, jeg har også sådan et indrammet billede liggende fra min farmor og farfars gård. Aner ikke hvad jeg skal med det, men kan heller ikke nænne at smide det ud.
Din havehistorie minder så meget om min - det er sjovt som man arver sådan noget, ikk´.
Hvor ser du sød ud, jeg kan ikke forestille mig noget mere rørende en en lille 1-2-årig der gør huslige ting og føler sig meget hjælpsom:o)
Tak for din familiehistorie, jeg kunne pludselig også genkalde mig smagen af Reine Claude blommer, uhmmmm. Jeg synes at det er interessant at det var kvinderne der stod for grøntsagsdyrkningen, og du har også været ung da haveinteressen blussede op i dig. Jeg synes at det er så skønt med de luftfotos man fik taget dengang, hvor man rigtig kan se de flotte grøntsagsrækker:)
Send en kommentar