tirsdag den 10. januar 2012

Januar er en taknemlig måned

Januar har aldrig været min favoritmåned. Mere sådan en måned, der bare skal overstås.

Med de forventninger er jeg taknemlig for lidt. For eksempel rødkælkens sang i gården tidligt om morgenen. En taknemlighed som i dag steg betydeligt, da der opad formiddagen lød flerstemmig fuglesang ind ad det åbne vindue.


Det kan også være et solstrejf på strandens falmede vilde blomster.


Eller en bellis i haven
Også selvom rådyrene har spist lidt af dem


Og, selvfølgelig mine nye juleroser

Tak til Iben og Bente for to gode råd til, hvordan afskårne juleroser holder sig bedre i vasen.
En sådan buket kan klart også højne glæden i januar.
Hvis du foretrækker dine juleroser med stilk, så udvid stilken med en stoppenål, så blomsten bedre kan trække vand. Eller klip blomsten af med et kort stykke stilk og læg den i en skål.

Helt leve op til sommerens frodighed og varme kan det ikke, men for januar er det slet ikke så ringe.

Yderst i højre spalte kommer jeg med tre andre gode ting, som kan gøre januar bedre end dens rygte. 

Endelig kan man jo lægge et link ind på Anna Vattenkannas linksamling "Våre bästa sommarblomskombos". En god anledning til at gå sommerens indlæg i gennem og minde sig selv om, at den kommer tilbage.



7 kommentarer:

  1. Jeg har plukket mirabellegrene ind, de står nu og venter i det kølige soveværelse.
    Jeg har også nydt dagen i dag, i formiddags var det fantastisk med dejlig fuglesang.

    SvarSlet
  2. Jeg er så vild med din blog!
    Hvis nogen kan se det positive i "elendigheden" så må du gå med prisen:-)
    Jeg holder selv rigtig meget af at komme i botanisk have.
    Som du selv siger, så er det en god terapi her i vintermånederne.
    Januar har indtil videre været en dejlig måned. Jeg har selv været ude i haven og rumsteret flere gange. Det har man altså ikke kunnet i en del år.

    SvarSlet
  3. Januari är ju konstig i år. Hos en granne till mig blommar både chrysanthemum, ringblomma och rosor förtfarande tillsammans med vårens vintergäck (hyemalis) och snödroppar (vintergekk). Märkligt!

    Så vacker du hade det med zinnior och malvor - härliga sommarblommor. trevligt att du länkade till min samling som börjar bli riktigt innehållsrik nu.

    Kram Anna Vattenkanna

    SvarSlet
  4. En rigtig god idé Lisbeth - jeg har ikke mirabeller men magnolie kan også gøre det. Dejlige billeder og bellis er jo en skøn lille blomst, som også blomstrer i min græsplæne nu! Jamen er det ikke herligt?

    SvarSlet
  5. Januar er lang og mørk...
    Men i år er den dejlig mild, og det hjælper lidt på det hele ;-)
    Jeg har endnu ikke fået hentet grene ind, men det skal jeg have gjort om ikke før, så i weekenden.

    SvarSlet
  6. Smukke billeder.
    Jeg har endnu ikke plukket grene ind, men måske skulle jeg prøve med et par grene af Hvid Syren. Der er store knopper på. Det gør jeg.

    SvarSlet
  7. Jeg tror, at januar er en tung måned for mange at komme i gennem. Men når man får en dejlig lun solskins dag som den i dag, så går det hurtigt.

    Ha' en dejlig aften :-)

    SvarSlet

Det glæder mig meget, at du har lyst til at lægge en kommentar. Tak for det :-)