onsdag den 30. november 2011

Hønsefræseren klarer ukrudtet

Foto lånt hos Sjællandske

Hvis du har høns, burde du overveje at lave dig en hønsefræser. Med sådan en går lugningen nemlig som en leg, mens du laver noget andet. Sidder på terrassen for eksempel.

Vi andre burde helt sikkert overveje at anskaffe os en håndfuld høns.For høns elsker at rode i jorden og spiser små planter. Så hvis du sender dem ud i køkkenhaven får de hurtigt bugt med ukrudtet. Hvis du er hønseejer, ved du det helt sikkert allerede.


En hønsefræser er et mobilt hønsehus som kan flyttes rundt i haven. De mere avancerede har sågar hjul og håndtag, så flytningen går endnu nemmere. De fleste af os kender huset, men, at det hedder en hønsefræser er nyt for mig. Det giver dog god mening, når man tænker på hønsenes arbejde i jorden.

I Høje-Tåstrup kommune kan man leje en hønsefræser hos Miljø- og Energicenteret. Både med og uden høns. Hvis man lejer den med høns får man også en madpakke med til hønsene. Det er da en service mange flere kommuner burde indføre.

Hvis du har mod på at bygge en selv, så klik her. Et perfekt vinterprojekt.

I morgen går julerierne for alvor i gang her på bloggen. Låge nummer et i julekalenderen åbner nemlig kl.9.00. Jeg vil gøre mit til, at vi, på trods af det milde vejr, kommer i julestemning.

12 kommentarer:

  1. Vi har talt meget frem og tilbage om at få høns i haven - vi holder meget af tanken om, at de spiser grøntaffald og ukrudt samt at vi kan spise æg fra høns, hvor vi ved, at de har haft en god tilværelse.

    Hønsefræseren er et rigtigt praktisk hus og jeg tænker, at den vil være rigtig god over bedene i en køkkenhave om foråret.

    Vores kommune har desværre ikke en hønsefræser til udlån, så måske vi skal gå videre med projekt høns i haven :-)

    SvarSlet
  2. Jo jo, sådan en hønsefræser kender jeg skam godt - super idé at kommunen vil låne sådan en ud og så med høns OG madpakke - det er da borgerservice ;o)

    SvarSlet
  3. Hvor er det dog smart. Jeg vidste heller ikke at det hed en fræser. Jeg tænker straks videre: moskusande-fræser til afhjælpning af snegleproblem.
    Jeg er spændt på hvad der sker i morgen kl. 9.

    SvarSlet
  4. En hønsefræser :-D Ha ha ja jeg har da godt nok hørt ordet, men ikke anet hvad det var.
    Hvor er det dog alletiders gode ide´. Så kan man jo også selv bestemme, hvad de må "fræse" rundt i. Og slappe af ved tanken om at de ikke tager ens nye grønsagsspirer i køkkenhaven, men kun ukrudtet.
    Ha´en god aften.
    Vh. Marianne i Hvam.

    SvarSlet
  5. Hmm, jeg tror ikke, jeg er helt hønsemoden endnu.

    Glæder mig til gengæld meget til i morgen kl. 9. Jeg er godt nok på arbejde, men jeg skal jo også holde pause ind imellem ;-)

    SvarSlet
  6. Det er godt nok fint at man kan leje sådan en med høns. Jeg har aldrig hørt om en hønsefræser den ser dog lidt trang ud i forhold til at hønsene kan lide at gå løs i haven.
    Høns i haven giver mening bare det ikke er hos mine naboer;)
    Jeg glæder mig også til lågen imorgen og til at komme i julehumør.

    SvarSlet
  7. Jo en sådan ska jag bygga, när tiden finns ;-) Hönstraktor kallas den här. Jag skulle vilja ha en kanintraktor också ! De är också bra på att hjälpa till. Vilken bra idé att leja ut sådana, det borde många ta efter. Ha det gott !
    Lisa/Lisas trädgård

    SvarSlet
  8. Smart med en hønsefræser. Min mand vil gerne have høns, så måske skal vi overveje sådan en. Vores naboer havde en grisefræser. Dvs de havde en lille skov, hvor grisene gik rundt, jeg skal love for, de fik luget ukrudtet væk.

    SvarSlet
  9. En hønsefræser, den kendte jeg ikke lige :) Sikke dog en herlig ide, Høje-Taastrup er ret godt med ift mange gode tiltag.

    Spændende med din kalender :)

    kh Anne Mette

    SvarSlet
  10. Det var dog det skønneste ord - Hønsefræser :-D
    Jeg er ikke i tvivl om at det er effektivt.
    Jeg nøjes dog indtil videre med mine små gødningsmaskiner: Kaninerne. Man fodrer dem med ukrudt i den ene ende, og så kommer der gødningspiller ud i den anden ende :-)

    SvarSlet
  11. Hvor sjovt med hønsefræseren. ;)

    Nu er det din skyld hvis jeg ikke kan sove af bare spænding over hvad du nu har fundet på. Ihhh hvor er det skønt med al den energi du lægger for dagen for at glæde os herude. Tak skal du have for det.

    Kram
    Eva

    SvarSlet
  12. En hønsefræser er mest velegnet om sommeren... Mange (inklusive undertegnede) bruger den til skrukhøns og/eller kyllinger indtil de er store nok til enten at komme i gryden eller i flokken... Men en hønsefræser kan dog ikke erstatte et "rigtigt" hønsehus.

    Der er iøvrigt flere arbejdsbeskrivelser af hønsefræsere/skrukhuse på Dansk Fjerkræ Forum http://fjerkrae.dk/prod

    SvarSlet

Det glæder mig meget, at du har lyst til at lægge en kommentar. Tak for det :-)