søndag den 23. oktober 2011

Termotøjet er fundet frem, men foråret er allerede begyndt

Dagen i dag var solrig, men på ingen måde så lun som i går. Blæsten skar gennem marv og ben. Jeg fandt derfor termotøjet frem og derinde bag termobukser og - trøje var der dejligt lunt. De sidste narcisser og snepryd blev sat. Hvidløgene blev lagt i jorden og et par hostaer blev flyttet. Og, så frydede jeg mig over de første forårstegn.


Som mange af jer ved begynder perlehyacinterne allerede at sætte blade i sensommeren og fortsætter ind til frosten. I foråret satte jeg en masse løg, som jeg fik af min mor. Endnu er det ikke alle som har sat blade og det varer under alle omstændigheder nogle måneder inden bedet er fuld af blå "druer".

Foto fra Idenyt

9 kommentarer:

  1. Jeg havde også en skøn efterårsdag med løglægning og tanke på foråret :-)

    SvarSlet
  2. Alle snakker om, det har været dejligt vejr i dag. Vi to er åbenbart enige om, at det har været hundekoldt, rart når der er nogle, der holder med en :-)Dejligt at tænke på, at perlehyacinterne allerede er begyndt at forberede sig på foråret.

    SvarSlet
  3. Brrr. Ja i dag har det været koldt - men i går var det da næsten forårs-varmt. Jeg var dog vist den eneste her, der syntes det...:)

    Kan slet ikke vente til foråret starter, sådan rigtigt Håber vi undgår alt for mange regnsvejrs-uger. Meeeen....:)

    SvarSlet
  4. Jeg venter også på de blå perlehyacinter med længsel :).

    SvarSlet
  5. Yeps, det er nemlig lige hvad det er, de første forårstegn. Hvorfor søren har jeg ikke tænkt sådan på det før :-D
    Mine perlehyacinther er også kommet op. Og det gør det så dejligt nemt lige at huske at flytte en blok eller to i rette tid.
    Og jeg er enig, det var hvinende koldt idag, i forhold til igår. Jeg har også haft termo-underbukserne fremme et par gange allerede. Nu behøver vi vist desværre ikke lægge dem væk mere. Men det er jo godt at vi har dem, så vi kan komme ud selvom det er koldt ;-)

    SvarSlet
  6. Jeg vidste ikke det om at perlehyacinterne begynder væksten allerede nu - så blev jeg så klog. Jeg havde vinterdunfrakke på i haven i dag for at holde varmen og fik så flyttet endnu nogen stauder.

    SvarSlet
  7. Også jeg havde fundet termotøjet frem. Men jeg kunne nu godt holde varmen, da jeg vaskede mit drivhus af :-)

    SvarSlet
  8. Skønt med forårstegn allerede.........dem vil vi gerne have nogle flere af ;0)

    Landet har åbenbart været delt i to for her har vi haft det mest fanastiske vindstille og smukke vejr hele dagen - sjovt så stor forskel på så relative "små" afstande.

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  9. Tænk at der er forårstegn allerede nu - det er en dejlig tanke! Vi havde smukt vejr i København i går, søndag, og mange sad og drak deres latte på fortovscafeerne.
    Ha´en god dag!

    SvarSlet

Det glæder mig meget, at du har lyst til at lægge en kommentar. Tak for det :-)