søndag den 18. september 2011

Sankthansurten er efterårets stjerne

Det allerbedste vi har gjort fornylig er at lave et bed, hvor Sankthansurten er stjernen.


Jeg har tidligere omtalt bedet, men bliver ganske enkelt nødt til at gøre det igen. I de forløbne uger er fascinationen og glæden nemlig tiltaget. Det har fået mig til at kigge mig omkring. Hvordan bruger andre Sankthansurt.
De fleste har den solitært. Måske fordi de, som jeg, synes det er en vanskelig plante i staudebedet. Men faktisk har den brug en makker. Bare ikke en hvilken som helst.

Et sted så jeg den omkranse et træ. Det virkede ganske godt sammen med den brune stamme og trækronen. Jeg forestiller mig, at det også kunne være ganske kønt at plante Sankthansurt rundt om vores Blodblomme.  Lige nu er det hos os Stjerneskærm og Rosa brunelle, som giver Sankthansurten et værdigt modspil.


Jeg kan ganske enkelt ikke modstå stofligheden i denne udgave, som jeg tror er en "Herbstfreude".


Til gengæld appellerer denne til min romantiske sjæl. Det er muligvis en "Matrona", men der følger jo ikke planteskilte med, når der er tale om "kom og tøm mit staudebed" konceptet.


Og, så glæder jeg mig til at se denne vokse til. Den er en anelse mere lilla end den anden rosa, men det er endnu svært at se, hvad den udvikler sig til.

I min søgen efter modspil til Sankthansurten har jeg også set forslag om at plante den sammen med iris og forskellige græsser. Lyder bestemt heller ikke dumt. Som med så meget andet er det blot et spørgsmål om at være åben for mulighederne.

Udover, at det er dejligt med sensommerstauder, har de også den vigtige funktion, at de dækker insekternes behov for næring. Det hjælper dem, at de ikke skal flyve så langt efter mad og her er Sankthansurt en god plante, da den kan blomstre helt hen i oktobermåned.


Og, til vinter, når sneen ligger tykt er Sankthanurten med til at give grafisk struktur i haven, men det er der heldigvis lang tid til.

20 kommentarer:

  1. Jeg er fuldstændig enig - den er en stjerne, både i vinterbilledet og nu hvor den går i blomst og gennem sommeren hvor jeg er vild med bladfarver og den sukkulentagtige struktur. Jeg har en del Sct. Hansurt i bunden af min Dronningebusk, de er perfekte fordi der nærmest aldrig kommer vand til der.

    SvarSlet
  2. Det er en skøn plante, jeg har 4 forskellige slags, og jeg syntes også de kan være lidt svære at finde en partner til. Men jeg tror jeg skal prøve med en storkenæb, der ikke bliver for stor. Dens lette struktur der kan væv sig ind i den mere bestante Sankt hansurt, mon ikke det kunne blive godt :0)
    Knus
    Annette

    SvarSlet
  3. Kärleksörten är fantastisk och gör hösten vacker. Fin att ha som snittblomma eller binda kransar med.. Kul att det har kommit nya sorter.
    Kram Pella

    SvarSlet
  4. Hej
    Ja sankthansurt kan vi ikke "leve" uden. Jeg har også matrona'en... og den er super skøn:)De er også perfekt i bukketter og holder rigtig længe. God søndag Anne Gine

    SvarSlet
  5. Ja Sct. Hansurt bør være i en hver have. De findes i mange skønne farver.
    De er lette at formere. Tak en buket ind og lad den stå i vand, så slår de rødder.

    SvarSlet
  6. Jeg har også flere forskellige Sct. Hansurt, som jo er supernemme at have med at gøre. Den jeg er gladest for har grøn/hvide blade og hvide blomster. Knap så høj men fin at skue. Jeg holder meget af dem som grønne, hvor jeg ofte plukker dem og bruger i buketter.

    SvarSlet
  7. Nogle sommerfugle elsker Sankt Hans urt. Jeg har blandt andet set et halvt hundrede Nældens Takvinge og Dagpåfugleøje på en Sankt Hansurt på en kirkegård på Mors.
    Det er et smukt grafisk vinterfoto med sne.
    Venlig hilsen
    Grethe `)

    SvarSlet
  8. Jeg istemmer koret! Sct.Hansurt er uundværlig og jeg har også nydt dens blade i forsommeren og den langsomme udvikling af blomsterne. Jeg "kom til" at låne en kvist af en hvid sct.hansurt i England, og håber nu inderligt at jeg kan få den til slå rødder, det plejer jo at være nemt men den har ikke vist spor af rødder endnu desværre.

    SvarSlet
  9. Sankt Hans urt er slet ikke til at undvære på denne årstid. De er også gode i vaser, hvor de holder i meget lang tid. Ja de slår rødder ;-)
    Jeg har også købt et par ny i år, som har mørke stængler og knaldrøde blomster. Kan ikke huske navnet. Din "matrona" kommer lige på ønskelisten.
    Vi ses på tirsdag.

    SvarSlet
  10. Hej Birgitte - Det er nogle fine billeder af Sct.Hansurt - jeg er også glad for vores, har kun én slags (Herbstfruede), men skal helt klart have nogle flere.

    Jeg har flere steder set en helt lyslilla en af slagsen - jeg må nok have undersøgt lidt nærmere hvad den kan hedde.

    Mange hilsner, Ulla

    SvarSlet
  11. Ja, Sankt Hans urterne er virkelig skønne i haven nu. Jeg har også de tre du viser, og en lavere mørkbladet, samt en lyserød/lyslilla. Og jeg bliver stadig ved at lave flere af dem. De kan altid lige puttes ind et eller andet sted.
    Jeg har lidt træt af dem i nogle år, fordi mine vælter rundt. Men med 'The Chelsea Chop' så opfører de sig ordentligt :-)
    Ina, hvis du selv husker det, kan du godt få en stikling af min som ligner Matrona på tirsdag. Min er nemlig også en arveplante :-)

    SvarSlet
  12. Ligesom alle jer andre holder jeg også meget af sankt Hans urt, men sjovt nok faktisk allermest i foråret hvor jeg elsker at bruge de små grønne skud som buketfyld. Angående partnere har jeg set sankt hans urt med sommerfuglebuske i Kongens Have. Det fungerede meget fint synes jeg,

    SvarSlet
  13. Jeg tilslutter mig også til skaren af tilhængere af Sct. hans urt... dog har jeg kun 2 varianter af den pt. tilgængæld bruger jeg af og til de grønne sprøde blade i min salat eller som tzatziki, de er nemlig spiselige og smager meget lig agurk.
    :)

    SvarSlet
  14. Hej Birgitte.
    Helt enig :-) ... Jeg har de tre slags du viser, samt en helt mørk bordeaux-farvet, som jeg er ret glad for. I starten af juni måned klipper jeg toppen af dem (ca. 15 cm.) og stikker dem direkte i jorden til nye planter.Ha' en dejlig uge.
    Kh Lone

    SvarSlet
  15. Jag är väldigt glad i Kärleksörten, som vi kallar den. Den är vacker hela säsongen. Hos mig är den på ett ställe planterad med ett stort parti Bergenia under ett äppelträd, det är en kombination jag tycker mycket om, särskilt nu på hösten. Ha en fin vecka !
    Lisa/Lisas trädgård

    SvarSlet
  16. Hej Birgitte.

    Når talen falder på stjerner, så er det en vældig fin stjerneskærm på det første billede. Jeg har længe ønsket mig én- ved du om den kan frøformeres??

    Bedste hilsner fra Mette

    SvarSlet
  17. Tusind tak for alle jeres dejlige, skønne og kloge kommentarer. Nu er jeg også blevet meget klogere.
    @Mette: M.h.t. Sjerneskærm ved jeg faktisk ikke om den kan frøformeres, men den breder sig lystigt, så du kan godt få et stykke af den på et tidspunkt. Det er dog nok bedst til foråret, så mind mig lige om det til den tid.

    Bedste havehilsner
    Birgitte

    SvarSlet
  18. Inge Walløe 8. september 2013
    Spændende at man kan bruge Skt. Hans Urt i salat. Så bladene på en tallerken på et foto af noget mad fra en restaurant. Nu vil jeg så prøve at komme lidt blade i en salat.
    Ja, det er en fin blomst og meget nem at formere.

    SvarSlet
  19. Inge Walløe 8. september 2013
    Spændende at man kan bruge Skt. Hans Urt i salat. Så bladene på en tallerken på et foto af noget mad fra en restaurant. Nu vil jeg så prøve at komme lidt blade i en salat.
    Ja, det er en fin blomst og meget nem at formere.

    SvarSlet
  20. Inge Walløe 8. september 2013
    Spændende at man kan bruge Skt. Hans Urt i salat. Så bladene på en tallerken på et foto af noget mad fra en restaurant. Nu vil jeg så prøve at komme lidt blade i en salat.
    Ja, det er en fin blomst og meget nem at formere.

    SvarSlet

Det glæder mig meget, at du har lyst til at lægge en kommentar. Tak for det :-)