onsdag den 21. september 2011

Garden follies på øen Mainau

Så vidt jeg ved eksisterer der i det danske sprog ikke en erstatning for det engelske "Garden follies". Direkte oversat betyder det have-tåbeligheder. Både i det engelske og danske ord ligger, at det er noget, som egentlig ikke tjener noget formål i en have. Jeg mener, hvad laver et romersk tempel og en kinesisk pagode egentlig i Frederiksberg Have? Havenissen er et oplagt nutidigt eksempel. Alt det ved de fleste af jer sikkert nok, så nu skal jeg nok komme til (foto)sagen.

Fra haven på øen Mainau v/ Bodensee
Billedet har jeg lånt HER


Fra øen Mainau v/Bodensee
Billedet har jeg lånt HER

Billederne er fra Mainau som ligger i Tyskland ved Bodensee. Egentlig lavede jeg research på øen fordi de er kendt for deres mange georginer. I et Gardens Illustrated fra 2009 havde jeg set et foto med en overdådighed uden lige, men jeg fandt det aldrig. I stedet for fandt jeg disse og mange flere, som viser, at filosofien på øen utvivlsomt må være jo større, jo bedre.

Både i mængde:


Fra øen Mainau v/Bodensee
Billedet har jeg lånt HER

Og, udformning:

Fra øen Mainau v/Bodensee
Billedet har jeg lånt HER

Om man kan lide det er jo en smagssag. Selv bliver jeg ofte i fantastisk godt humør af kitsch. Ikke at det kommer indenfor dørene eller havelågen, men sådan på afstand. Så måske skulle jeg deltage i deres konkurrence og vinde et familieårskort til haven. Det ville da være tåbeligt taget afstanden i betragtning.


Her  og Her kan du læse om øen Mainau på dansk. Haven blev grundlagt af Lennart Bernadotte i første halvdel af 1900-tallet.
På bloggen The Folly Fancier kan du se nutidige eksempler på "follies"

3 kommentarer:

  1. Glade farver og figurer ;-)
    Jeg tror også, at jeg foretrækker dem udenfor havelågen. Der er også noget med størrelsen, hvis man skulle forløse sin indre havenissetrang. Man skal jo aldrig sige aldrig ;-)

    Jeg måtte desværre melde fra i går p.g.a. et tilbagefald efter forrige lørdags uheld. Ærgrer mig endnu mere efter alle jeres blogindlæg om det.

    SvarSlet
  2. Kender dem godt og føler mig pludselig hensat til Jesperhus blomsterpark på Mors, hvor mange af min barndoms familieudflugter gik til. Her er der også blomster i overdådige og lidet flaterende mængder og udformninger......men hver sin smag som du siger....og sjovt at se men også her uden for havelågen :0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  3. Sikke nogle skønne billeder - tak for dine spændende links, som jeg nu vil kaste mig over.

    SvarSlet

Det glæder mig meget, at du har lyst til at lægge en kommentar. Tak for det :-)