torsdag den 11. august 2011

Svedskeblommer i massevis

Den anden dag var jeg så heldig at få en stor pose svedskeblommer med hjem fra et besøg hos en veninde. Nu har jeg så gået og funderet over, hvad jeg skulle bruge dem til.

Med regnen silende ned og temperaturer som på en mild efterårsdag forestillede jeg mig i dag, at det ville være rigtigt dejligt at tænde ovnen. Og, så var det, at den næste tanke ramte svedskeblommerne.




Nu sidder jeg og nyder en lun svedskeblommekage med en kop kaffe til. Den er god og sætter humøret op.

Jeg brugte en opskrift på en sukkerbrødskage og halverede svedskeblommerne. Så kunne jeg samtidig tage stenene ud. Hvis du ikke kan lide det let syrlige fra blommerne, kan du drysse dem med sukker. Personligt synes jeg, at sukkerbrødsdejen giver rigeligt med sødme. Jeg spiser den som den er, men havde jeg haft gæster kan det da godt være, at jeg havde pisket lidt flødeskum. Selvom det ikke er strengt nødvendigt.

Resten af blommerne råsyltede jeg med kanelsukker. Vanillestangen gemmer jeg til, at genboen - forhåbentlig - inviterer til Reine Claude plukning.

11 kommentarer:

  1. Jeg bliver godt nok lækkersulten :-) Men har desværre ingen svedskeblommer og har iøvrigt ikke godt af kage!

    Reine Claude er bare nogle af de bedste blommer, som findes. Vi havde dem i vores tidligere have og dem savner jeg at kunne gå ud og plukke af. Jeg håber du bliver inviteret :-)

    Flot header du har lavet - enkel og farverig :)

    SvarSlet
  2. Mums det ser lækker ud. Lige noget for mig.

    SvarSlet
  3. Himmel vad gott det ser ut! Jag gjorde blåbärskaka häromdagen, men den är tyvärr slut, för länge sedan..
    Ha det bra!
    Hälsningar
    Katarina

    SvarSlet
  4. Ellers prøv blommesnaps!! Jeg er syg med det! I år er vist første gang i 7 år jeg ikke får mig en blommesnaps... ØV!

    SvarSlet
  5. Nu løber tænderne altså i vand!

    Min blommehøst bliver ikke noget at råbe hurra for, så jeg må vist også alliere mig med veninder eller naboer ;-)

    SvarSlet
  6. Nøj, hvor godt. Og passende til vejret. Katrineblommekage.....? Ville gerne selv ha' en 'Italiensk Sveske'. Men fan, man kan ju inte ha allting!

    SvarSlet
  7. Härligt! ja nu är det ett överflöd av körsbärsplommon här i krokarna. Träden dignar av röda, gula och blå plommon...

    Kram Anna Vattenkanna

    SvarSlet
  8. Ummm... bliver da godt nok lige lækkersulten!!! ;-)

    Sveskeblommer - er det 'Italiensk sveske'?? Det blommetræ har jeg nemlig lige plantet i år.

    SvarSlet
  9. Oj så gott det såg ut ! Här får man nog vänta lite på plommonen, men det ser ut att bli mycket.
    Ha det fint !
    Lisa/Lisas trädgård

    SvarSlet
  10. Den ser bare lækker ud. Elsker blommer og har lige set et blommertræ der hed Reine Claude Ouillinns til bare 100 kr. Er der nogle der kender det?? Det er vist med grønne blommer.

    SvarSlet
  11. Tak for alle jeres søde kommentarer. Jeg kan varmt anbefale at forsøde regnvejrsdagene med en kage ;-)

    Sveskeblommer (som nu om dage staves uden d. Var ikke klar over, at jeg er SÅ gammel) dækker over en række sylte- og spiseblommer. Dem jeg har fået er den mest almindelige og har stået i danske haver i generationer. Italiensk sveskeblomme er en decideret spiseblomme og kommer senere på sæsonen.

    Reine Claude Ouillinns skulle efter sigende ikke være noget at gå efter. Meget ringe udbytte. Køb hellere en ren Reine Claude. Det er kræs for kendere.

    I kan læse mere her: http://www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/frugttraeer_og_buske/997.html

    Bedste havehilsner
    Birgitte

    SvarSlet

Det glæder mig meget, at du har lyst til at lægge en kommentar. Tak for det :-)