onsdag den 15. juni 2011

Vi har fået lus


Hyldebladlus i store mængder invaderer vores hyldetræer. Det betyder, at en sort klæbrig masse dækker stænglerne og spiser sig i gennem de små spæde skud.

På trods af, at vi sidste år havde masser af tagetes, morgenfrue og vild kørvel har vi ikke tiltrukket nok svirrefluer, mariehøns og andre nyttige insekter til at holde bestanden nede.


Nu går vi ud med vandslangen og sender hårde stråler vand mod bladene og håber på at skabe en tsunami, der får bladlusene til at forsvinde. Til vinter fodrer vi fuglene med solsikkekerner, jordnødder og hirsefrø. Mange jordnødder og hjemmelavede mejsekugler. Vi håber, at mejserne vil synes allerbedst om at bo hos os og vi lover, at til foråret er der masser af mejsekasser at slå sig ned i. Mejser spiser nemlig meget gerne bladlus.
Heldigvis finder jeg hyldeblomster uden bladlus og hyldeblomstsaften er reddet. Og hylden, siger kloge hoveder, tager ikke mere skade end, at den kan restituere sig.

P.S. De to sorte larver på fotoet er ikke bladlus, men spørg mig ikke hvilken slags larver de er. De ville bare gerne med på billedet.

13 kommentarer:

  1. Okay - Jeg har fundet den ene sorte larve. Det er lidt som find 5 fejl. Er der præmie for at finde dem begge :-)

    Vores hyld har altid masser af bladlus på denne tid. Hylden ser ikke ud til at tage skade.

    SvarSlet
  2. Haha, jag har inte hittat en enda liten larv på bilden fast jag klickade den större...

    Vi har sååå in i Norden med löss på hyllarna i år. Helt svart på alla nya skott och på blomskaften. Här blir det ingen saft :-( Tråkigt är att växterna som står under hyllen blir nedkletade med lusgegga...usch!

    Kram Anna Vattenkanna

    SvarSlet
  3. He-he jeg har også ledt længe. Kan kun finde den ene. Mon det er den samme larve vi kan se?

    Jeg har et temmeligt anstrengt forhold til lus, særligt i de få roser jeg har. Det tager lige toppen af glæden, når lusene rykker ind.

    SvarSlet
  4. Jeg må vist kigge lidt længere. Jeg kan slet ikke finde nogen sorte larver ;-)
    Hyld er jo en sejlivet sag, så den tåler nærmest en total-beskæring til roden, og så skyder den alligevel lystigt næste år.

    SvarSlet
  5. Jeg tror du driller, hvor er så de larver.

    SvarSlet
  6. Jeg kan altså heller ikke finde dem;) Jeg tror ikke på et haveliv uden lus, spind, snegle, svamp, o.s.v. Men forhåbentlig kan deres angreb begrænses og det lover godt for mejserne hos dig i fremtiden og de skal nok gøre deres. Vi har også lus- her er det især gået ud over et lille æbletræ som ikke ser for kønt ud trods vandspuling.
    Kan du anbefale en bog om biodiversitet? Jeg har lovet mig selv at sætte mig bedre ind i det.

    SvarSlet
  7. Tak for jeres kommentarer! Jeg er glad for, at nogen af jer kan finde bare en larve. Så er jeg ikke alene om at have et dårligt nattesyn :-). Der er nemlig ingen, men lyset i billedet gør, at mellemrummet ved bladene til højre grangiveligt ligner to søde larver. OG, så taler vi ikke mere om det :-)

    Med hensyn til en god bog om biodiversitet, så kender jeg desværre ingen. Det jeg har lært, har jeg indhentet hist og pist. Måske Merete (Vild med have) eller Randi (Grøntsagspigen) kender en?

    Bedste havehilsner
    Birgitte

    SvarSlet
  8. Du milde moster Birgitte... jeg så straks to larver og var vældig stolt af mit veludviklede "find-holger-gen"! Havde også spottet dem til at være i familie med linselus, nu de så gerne ville være i rampelyset!! Og så er det hele bare Kejserens nye klæder... suuukkk... hvordan vil du opretholde din troværdighed fremover, - jeg spør' bare!!?? ;o)

    SvarSlet
  9. Jeg synes at der er flere lus i år i staudebedet end der plejer at være - har ikke checket vores hyld. Er det kun mig der oplever større angreb i år - kan det mon være noget med hvordan sæsonen starter med varme, fugt osv. ??
    Hilsen Berit

    SvarSlet
  10. Okay så er vi altså ikke de eneste der har lus i Hyldetræerne :-(
    Nogle af grenene på vores træer er helt sorte af lus!!! Men det er da rart, at vide de ikke tager synderligt skade. For vi ville være svært kede af at miste vores træer. De er jo kønne at se på :-D
    Sommerhilsner fra Marianne i Hvam.

    SvarSlet
  11. Nogle år og nogle steder er der flere lus end andre. Måske har det noget med vejret at gøre. Jeg har ikke fundet nogen forklaring.

    Og, ja Fru Friis, der satte jeg da vist min troværdighed vældigt over styr :-). Eller også er vi bare nogen, der har en meget livlig fantasi og andre der går lidt mere rationelt til værks :-). Hurra for mangfoldigheden :-)

    Bedste havehilsner
    Birgitte

    SvarSlet
  12. Nogle gange er det heldigt at man er sent ude. Kan lige se mig selv bruge alt for meget tid (og stædighed) på at finde de 2 usynlige larver :)

    Øv med bladlusene. Nu tænker jeg så - hvordan mon jeg skal tolke det, at vi næsten har Hitchcock-agtige tilstande i vores have for tiden. Tror vi kunne gen-indspille Fuglene så med alle de mejser og gråspurve :)

    SvarSlet
  13. Til Lisbeth :
    Jeg kender ikke nogen bøger der decideret omhandler biodiversitet, men jeg kan anbefale havenyt.dk hvor der er en del informationer om emnet.
    Derudover vil jeg anbefale dig at tage fat i bøger om økologisk havedyrkning, samt havebøger der omhandler "vilde" haver.
    Randi

    SvarSlet

Det glæder mig meget, at du har lyst til at lægge en kommentar. Tak for det :-)