mandag den 2. maj 2011

Naturens gødning

Den første portion brændenældegødning er klar og det er på tide at starte en ny. Der er ikke mange i vores egen have, så det gælder om at finde et sted, hvor der er rigeligt. Ikke den sværeste opgave at stille sig selv på landet.



Nu står der en stor portion og trækker, mens jeg selv er blevet lettere besat af, hvad man ellers kan bruge brændenælder til.
Fra Eva som har bloggen Med fingrene i (j)orden har jeg blandt andet lært at man kan spinde garn af det og det kan man sørme købe både her og der. Man kan også tage til Sagnlandet Lejre  i perioden 7.-11.maj og se, hvordan det bliver vævet til bløde stoffer - og sikkert spørge dem, hvordan i alverden man laver det. Man kan bage kager, lave pesto, te og så selvfølgelig brændenældesuppe. Det skal vi have i aften.

I øvrigt er det en dejlig beskæftigelse at gå ud en morgen og plukke brændenælder, mens fuglene synger og solen varmer ens ryg, men husk handsker og langærmet trøje.



En anden form for gødning, som naturen kan levere, er tang. Det bedste er at samle det om efteråret og lade det ligge fremme vinteren over, så regn og sne kan udvaske saltet, men det har jeg selvfølgelig ikke nået. Til mine asparges, som særligt elsker tang, har jeg brugt det, som jeg fandt det på stranden. Senere udvander jeg en portion ad gangen og lægger i køkkenhaven. Allerbedst er bændeltang og det er der rigeligt af lige nede for enden af vejen. Visse former for tang kan man også spise, men det har jeg endnu ikke kastet mig over. Vores asparges får også lige en sæson mere, inden vi begynder at spise af dem. Så har de stået i haven i fire år. Det er tydeligt at de bliver tykkere og tykkere år for år. I år er de desuden blevet meget, meget lange.

7 kommentarer:

  1. Jaaa! Att användavad naturen ger är så bra på alla sätt. Brännässlor är verkligen användbara... jag får önska en god middag med soppan.

    Kram Anna Vattenkanna

    SvarSlet
  2. Uhmm jeg elsker asparges, men synes ikke udbyttet blev så stort da jeg havde dem i haven, men jeg havde heller ikke tang at gøde med. Brændenælder har jeg derimod altid brugt - dog sammen med anden form for gødning.
    Jeg håber at suppen smagte:)

    SvarSlet
  3. Jeg har ikke køkkenhave, men roser kan vist også godt lide brændnældegødning.

    Mht. din tang tænker jeg lige på, at det salt kan da vist ikke være godt for noget i jorden? Og lugter det ikke stygt? Princippet i at genbruge naturen er super! Det burde vi alle gøre noget mere.

    SvarSlet
  4. Jeg skal også have gang i brændenældegødningen. Er ikke lige nået dertil endnu ;-)
    Jeg synes du er meget tålmodig med hensyn til aspargsne. Mine fik kun lov til at stå i tre år før jeg begyndte at tage af dem.

    SvarSlet
  5. Tak for jeres kommentarer. Suppen smagte skønt! med dejligt nybagt brød, som man kunne vælge at smøre med enten skvalderkåls- eller ramsløgpesto :-).

    M.h.t. tangen så er det p.g.a. saltet at det skal udvandes, men det jeg tog på stranden har ligget der hele vinteren, så jeg satser på, at sneen har klaret det. Til gengæld lugtede det ikke af noget som helst. Ikke engang hav.

    Bedste mandagshilsner
    Birgitte

    SvarSlet
  6. En sparrisodling står högt upp på min önskelista, få se om jag kan ha det på min odlingslott! Och nässlor finns det gott om där så det kan jag gödsla med!
    Hälsningar
    Katarina

    SvarSlet
  7. Er imponeret over dine asperges og at de trives godt i tang..Overvejer at prøve asperges men skal vist sætte mig lidt mere ind i det for det er jo vist en længere proces..
    Og utroligt at man kan bruge brændenælder til gødning - det er jo et gammelt trick..Min mands farfar var gartner og havde ansættelse på de helt gamle statsinstitutioner som jo dengang ofte lå på en gammel herregård eller lign. og han har altid brugt brændenældegødning..
    Glæder mig til at høre mere om dine asperges ;)
    Mange hilsener Karina

    SvarSlet

Det glæder mig meget, at du har lyst til at lægge en kommentar. Tak for det :-)