tirsdag den 22. februar 2011

Krysantemum eller vinterasters

For lang tid siden havde Lisbeth fra Countryliv et indlæg om vinterasters. Det opklarede, hvorfor min mor blev ved med at kalde en af vores stauder for vinterasters. En staude jeg havde købt i den tro, at det var en krysantemum (Chrysanthemum). Sandheden er at det er en og samme plante. Vinterasters er ganske enkelt en gammel betegnelse for krysantemum. Samtidig er stavemåden krysantemum øjensynligt også på vej ud. Flere og flere bruger den latinske betegnelse, Chrysanthemum. Det ændrer dog ikke ved at krysantemum er en perfekt efterårsstaude. Dens blomsteranlæg udvikler sig først når dagene bliver kortere og det bliver lidt køligere.Efter sigende skulle de have svært ved at overleve en dansk vinter, men vores er kommet godt i gennem de sidste tre.




Lige nu nyder jeg at have tre hvide krysantemum stående sammen med nogle forsythiagrene. De er af den "pjuskede" slags, som jeg holder særligt af.

I følge Havenyt var krysantemum/ vinterasters af alle slags meget almindelige i de danske haver for 25 år siden. Mange satte en ære i at have egne krysantemum helt frem til jul. Folk tog dem ind om efteråret, satte dem i baljer og spande og drev dem frem i drivhuse og udhuse. Det er da en udfordring, det er svært ikke at tage op. Et køligt lyst sommerhus kan måske bruges til formålet. Det skal dog lige siges, at der findes sorter som i den rigtige løse jord kan overleve i haven.

10 kommentarer:

  1. Sikke en sjov historie og nyttig viden. En meget smuk vinterasters, som godt kan få mig til at hoppe med på udfordringen

    SvarSlet
  2. Davs Birgitte! Jag såg att du lagt till dig som följare hos mig - vad glad jag bli!

    Har tittat runt lite här hos dig och lägger mig som följare med en gång såklart. Jättehärlig blogg!

    Kram Anna Vattenkanna

    SvarSlet
  3. Den vita crysantemumen var fin ! Och tillsammans med forsytia, mmm. Jag gillar gult och vitt tillsammans, har en sån rabatt i trädgården.
    Intressant med historien också.
    Lisa/Lisas trädgård

    SvarSlet
  4. Ja, hvor smukt. Selv jeg kan blive omvendt... og så må det da være rart at kunne finde noget positivt om et køligt sommerhus lige i øjeblikket ;-)

    SvarSlet
  5. Ja, jeg husker tydeligt, min farmor tog sine krysantemum ind ....mine står ude og der bliver de.

    SvarSlet
  6. Go' idé. Tror bare ikke den kan lide stue temperaturen med brændeovn :-))

    SvarSlet
  7. Tak for jeres dejlige kommentarer. Der findes et utal af vinterasters og mange af de pjuskede. Brændeovnen er ikke tændt dagligt og om natten er der igen køligt. Kunne se på primulaerne, at de havde godt af de kolde nætter. Så varmen er ikke noget problem og det er rigtignok dejligt at kunne se fordelen ved at køligt sommerhus :-)

    Bedste februarhilsner
    Birgitte

    SvarSlet
  8. Skønne blomster og altid dejligt med en plantehistorie..Det er en del jeg elsker ved havelivet..

    SvarSlet
  9. Jeg har haft en fobi med Chrysanthemum, fordi jeg er vokset op med en mor der altid havde dem som små kompakte stueblomster og dem fik jeg bare nok af at se på. Nu forstår jeg at der måske er så mange forskellige varianter lidt a la dahlia - og så er der nok også en chrysanthemum for enhver smag. Efter at jeg har set fotoet i dit indlæg her, så vil jeg være åben for den mulighed.
    hilsen Berit

    SvarSlet
  10. Heldigvis findes der både masser af plantehistorier og et utal af varianter, når det gælder blomster :-)

    Bedste februarhilsner
    Birgitte

    SvarSlet

Det glæder mig meget, at du har lyst til at lægge en kommentar. Tak for det :-)