torsdag den 3. februar 2011

En køkkenhave er en dejlig legeplads


Vi har omkring 1400 m2 grund, hvoraf det meste er have. Der er altså rigeligt med plads at tumle sig på, men når man ikke er så stor, er det ganske rart med overskuelige rum.
Er der også en låge er lykken gjort. Sådan fik min lille niece i sommers meget tid til at gå med at løbe ind og ud af køkkenhaven. Nu kan der jo heller ikke være meget i så lille en hånd, så når far vil have mynte og faster persille, så bliver det til mange gode ture.


Man kan også hjælpe sin faster med at plukke bønner til aftensmaden. Og, sådan hurtigt få en forståelse for, hvor spisekammeret er.



Køkkenhaven blev yndlingslegepladsen og næste dag kunne det ikke gå hurtigt nok med at få gummistøvlerne på. For selvom man er en lille pige, så ved man godt, at planter skal have vand for at gro. Og, er der noget skønnere end at starte morgenen med en tur i haven iført gummistøvler?



Hendes onkel og faster krydser naturligvis fingre og tæer og håber på, at familien har fået endnu et havemenneske.

5 kommentarer:

  1. Hej Birgitte
    Skønne billeder fra en sikkert god sommer..Ja det er jo utrolig som de fleste børn kan lide at komme med i haven. Jeg har jo selv 3 børn herhjemme og deres haveinteresse er også blevet vækket mere og mere. Det er dog forskellige steder de ligger - alt lige fra blomster til at plante og så..Ja høsten er de nu alle lige interesseret i..
    God torsdag herfra
    /Karina

    SvarSlet
  2. Hej Birgitte,

    En rigtig fin låge! Er det hasselkæppe, du har lavet den af?
    Jeg har selv forsøgt mig med et hasselhegn i år, men jeg er tvivl om, hvor længe det vil holde? Hvad er din erfaring?
    Behandler du træet, for at det skal holde længere?

    Mange hilsner fra sygesengen
    Hanne

    SvarSlet
  3. Vilken liten söt pige du hade hjälp av! Så fina bilder. Det är ett stort nöje att vara med barn i trädgården och naturen tycker jag, de ser med andra ögon än de vuxna!
    Hoppas du hittar några lampskärmar på genbruket :-)
    Lisa/Lisas trädgård

    SvarSlet
  4. Man kan ikke starte tidligt nok med at åbne døren til den vidunderlige haveverden for de kære små. Jeg har endnu ikke mødt et barn, der ikke fandt glæde ved en "høst-tur" i køkkenhaven. Alle sanser stimuleres og de kan selv få lov at vælge, hvad der skal plukkes og smages på og hvad der blot skal duftes til, røres ved. Jeg synes, det ofte er en stor oplevelse - også for voksne - at tage børn med i haven.

    Mange hilsner fra Mette

    SvarSlet
  5. Tusind tak for jeres kommentarer og deling af erfaringer med børn i haven. Havelågen er lavet af, hvad der lå nede bagerst i haven. En stor bunke af noget vi selv har skåret ned og noget som vi har fået. Derfor ved jeg faktisk ikke, hvilken træsort det er. Lågen lavede jeg sidste år og den er ikke behandlet. Tanken er, at den kan holde så længe - eller kort - som den vil. Når den forgår laver jeg bare en ny. Nu skal jeg ud og lede efter lampeskærme, som Lisa bruger til at beskytte sine planter mod rådyrenes lyst til knopper - genialt!

    Bedste fredagshilsner
    Birgitte

    SvarSlet

Det glæder mig meget, at du har lyst til at lægge en kommentar. Tak for det :-)