mandag den 1. november 2010

Mamelukærmer - også i maden

I år såede jeg mamelukærmer af to omgange. Den ene forholdsvist sent, hvilket vil sige, at de står endnu. Det interessante i den sammenhæng er, at blomsterne er meget mere mørke end de der kom tidligere.

Mamelukærme i november


Mamelukærme i juli

Det er lidt svært at se på et foto, men måske kan du ane det. Først tænkte jeg, at det skyldtes lyset ude, men da det også gælder indendøre, kan det ikke være det. Der er sikkert en videnskabelig forklaring på det. Jeg kender den bare ikke og nøjes med at forundres.

Mamelukærme tilhører katost familien. Andre blomster i den familie er rosenkatost, moskuskatost ( begge fler-årige) og trompetkatost (1- årig). Også stokrose og hibiscus hører til denne familie. De kan alle spises og indeholder A, B og C-vitaminer. Blade og blomst synes jeg ikke smager af så meget andet end grønt. Ligesom når vi som børn spiste bøgeblade. De umodne frø skulle der i mod smage hen ad unge hasselnødder og være gode i salat eller som snack. Da jeg ikke har adgang til dem lige nu må forsøget vente, men det vil da være oplagt til næste år at flytte mamelukærmerne over i køkkenhaven.

3 kommentarer:

  1. Jeg kan godt se forskellen, men ved ikke hvad det skyldes. Novemberblomstens blade ser lidt tykkere ud, det er svært at se om blomsten også er mere kraftig end sin sommerversion. Jeg plejer at høste egne frø af marmelukærme, men i år synes jeg at planter og blomster blev lidt små og usle - ved ikke om det skyldes det kolde forår eller ekstra tørre sommer, men næste år køber jeg frø og starter forfra påny:)
    P.S. jeg var dybt imponeret over dine fine frøpakker - de er flotte og dekorative - væsentlig mere end mine kaffefiltre;)

    SvarSlet
  2. Jeg kender heller ikke forklaringen på det, men smuk ser den da ud november-udgaven. Sikke en glød....
    Jeg vidste ikke at Mamelukærme var på listen over spiselige blomster. Det må afprøves næste år. Det må se vildt ud i salaten ;-)

    Mange november-hilsner fra Mette

    SvarSlet
  3. @Lisbeth: Jeg havde ellers slået min lid til dig :-). Udover de er kraftigere er de også mindre. Det kan måske også have en betydning. Frøpakkerne opstod egentlig ud fra en mangel på elastikker, men da jeg skulle forære nogle af dem væk, var jeg egentlig ganske tilfreds med, at jeg blev nødt til at tænke alternativt :-)

    @Mette: På bogomslaget til Anemette Olesens "Blomster på menuen" er der faktisk et billede af en salat, hvor der indgår mamulukærmer og det ser fantastisk ud.

    Bedste efterårshilsner
    Birgitte

    SvarSlet

Det glæder mig meget, at du har lyst til at lægge en kommentar. Tak for det :-)