mandag den 30. august 2010

Inspirationstur i Valbyparken


Hvem skulle have troet, at et sådan syn ville møde en i København? En lille skovoase. Valbyparken  er en af de parker jeg ofte kører ud til, når jeg ikke er landligger. I dag gik det så op for mig, at jeg har snydt mig selv ved ikke at gennemgå alle 17 temahaver i parken. Normalt er jeg på besøg i Staudehaven og Dahliahaven mindst en gang årligt, men i dag gav jeg mig tid til at se på alle haverne.
Måske har jeg gjort det en gang for mange år siden, da de blev anlagt. Men ikke siden.  Og, den gang så Skovhaven i hvert fald ikke sådan ud.


Det fine ved temahaverne er blandt andet, at de er små. Det giver både inspiration til små haver og til mindre rum i en større have. I hvert fald så jeg pludselig, at det slet ikke er så umuligt at lave et skovparti med en lille pavillion i vores have. Dog noget mindre end denne. Det ville da være skønt at sidde og kigge ud gennem et grønt gardin.


Det hører dog til langtidsplanerne. Mere realistisk lige nu er nok denne kompostbeholder.


Du kan se flere fotos fra Valbyparken på Flickr. Blandt andet en georgine jeg nu har skrevet på ønskesedlen: dahlia maxime.

2 kommentarer:

  1. åh ja, det er mange år siden jeg har set tema haverne, det er da vist på tide at se dem igen. Tak for påmindelsen.
    Ha' en god dag
    Annette

    SvarSlet
  2. @Annette: Faktisk kan jeg huske, da de åbnede i 1996. Det var det første havearrangement en veninde og jeg var til. På den måde giver de også et billede af, hvor meget en have kan udvikle sig på 14 år. Og, der er en have til enhver smag.

    God fornøjelse og ha´også en god dag
    Birgitte

    SvarSlet

Det glæder mig meget, at du har lyst til at lægge en kommentar. Tak for det :-)